Denne  post, og de efterfølgende 2 behandler nogle ideer som vi sætter i spil.

Igennem de skabte narrativer og værdidiskussioner vi havde i forbindelse med workshoppen, blev det tydeligt, at slikbutikken måske i højere grad bliver brugt som underholdning, i hvert fald når det gælder børnefamilier, da dette er et sted hvor man kan få noget tid til at gå med/for børnene. Desuden er slikbutikken måske også mere et ritual, end egentlig behovsafdækning.

Stilen i slikbutikken ser ud til at følge devisen ”større er bedre” (jf. Dindlers style), så hvis man kunne kombinere det underholdende med begrebet ”overflod”, som er den umiddelbare konnotation ved slikbutikken, ender vi med en ide a’la ”Charlie & The Chocolatefactory” (C&C).

Den konkrete ide er at udnytte det rituelle ved slikbutikken (alle er opmærksomme på den og de fleste går derind, også selvom de ikke køber noget) og det faktum at den bliver brugt i underholdningsøjemed i større grad end behovsafdækning, førte til en komplet ændring af slikbutikken.
Den hedder allerede ”Sweets City”, så ideen var at lave den om til netop det: en by eller et land af slik. Der er allerede tegn på det derinde, da colaautomaterne faktisk er formet som store krus med is og sugerør i, men det er stadig en typisk skænkingsautomat som ikke nødvendigvis er helt tydelig i den s brug (hci/usability).
Her begyndte vi at tænke på chokoladevandfaldet fra C&C, og om hvordan det ville være, hvis man i stedet skulle holde sit krus ind under et vandfald af cola. Af praktiske årsager skulle det selvfølgelig ikke være rigtigt cola der løb ned, men virtuelt (ellers bliver det noget dyrt og ulækkert), der så først reagerede når man holdt kruset ind under. Der kunne også være tale om forskellige sodavandskilder (ligesom vandkilder), hvor man kunne dyppe kruset. Eller man kunne holde fast i det der allerede er at finde, nemlig det store krus, hvor man så bare skulle finde på en måde at hælde/skænke sodavand fra.

Popcorn har den måske største rituelle betydning, så her havde vi også tænkt os at bruge overflod som udgangspunkt. Popcorn ligner snefug så meget, så at lade dem falde fra himlen virker umiddelbart som det mest oplagte. Problemet er igen det samme som med colavandfaldet – det sviner for meget. Så det måtte selvfølgelig være et aflukket område, hvor popcornene faldt (de skal jo også holdes varme), medmindre også popcornene skulle være virtuelle.

Hele ideen er måske lidt stor og lidt for langt ude, og den ville kræve en fuldstændig ændring af rummet, for vi synes umiddelbart at et sådan land skulle være mere åben og ikke have traditionelle indgange som slikbutikken har nu.
Det efterlader selvfølgelig et problem omkring betaling, men det må kunne afhjælpes vha. RFID i krus og bægre (måske med tilhørende vægt til at måle om man har noget i krusene eller ej), og det hele løber selvfølgelig op i pris. Så spørgsmålet er, om dette simpelthen er for langt ude, og om det måske kun ville tiltrække børnene, og skræmme de voksne væk. Eller ville de tage det til sig? Det er ikke noget vi kan vide med sikkerhed, og vi har absolut heller ikke alle detaljerne på plads, men selve grundideen er der, og spørgsmålet er, om ikke dette kan medføre en endnu større grad af ritual i forbindelse med slikindkøb og måske kan man endda lokke dem der normalt går i ”Sukkerstokken” eller ”Netto” og køber slik, til at gøre det i BioCity.

Her kan du se lidt analyse på ideen: slikland.pdf